Samarbejdspartnere
​
Frivilligcentret samarbejder med en række foreninger og kommunale institutioner med henblik på at udvikle og synliggøre den lokale frivillighed i Greve Kommune. Vores primære samarbejdspartnere er Greve Kommune og herunder Kultur og Fritid, Jobcentret, Center for Teknik og Miljø, Greve Kultur-Base og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning samt Greve Nord Projektet.
Øvrige samarbejdspartnere er Greve Gymnasium, FGU Øst Greve Solrød, STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, Clavis Sprog & Kompetence, Greve Kultur-Base, Det Frivillige Mentorkorps.
Vores samarbejde består primært i at udvikle og gennemføre projekter og aktiviteter, der styrker civilsamfundet, og som gavner socialt udsatte borgere.
​
Foreninger
Som forening kan du samarbejde med frivilligcentret og være med til at udvikle og styrke frivilligheden, eller afprøve nye metoder og koncepter, som skal styrke det frivillige engagement i din forening og det lokale foreningsliv generelt. Vores arbejde og projekter tager altid udgangspunkt i konkrete behov og problemstillinger, vi møder gennem dialog og samarbejde med foreninger og frivillige initiativer, og vi er derfor altid på udkig efter nye samarbejdspartnere.
​
Virksomheder
I frivilligcentret er vi altid interesseret i at få nye samarbejdspartnere fra erhvervslivet og udvikle nye måder, hvorpå vi kan bygge bro mellem virksomheder og civilsamfund. Hvis du som virksomhed ønsker at tage socialt ansvar og bidrage til det lokale civilsamfund, er du meget velkommen til at kontakte os.
​
​