Vi bygger bro
Kunne du tænke dig at blive en del af et fællesskab?
Hos Frivilligcenter Greve kan du få hjælp til at finde det fællesskab, du søger. Hvis du vil dyrke sport, være kreativ eller finde en social klub, står vi klar til at finde det tilbud, der passer til dig.
Vi arbejder med borgere med alle baggrunde og ønsker og tager hensyn til den enkelte. Alle er velkomne til en uforpligtende samtale med en af vores frivilligguider, som vil hjælpe dig med at finde et passende tilbud.
Du kan enten aftale en personlig samtale eller møde vores frivillige i åben café i Greve Borgerhus hver torsdag kl. 12-14.
Forløbet med en frivilligguide vil bestå af den første samtale, hvor frivilliguiden vil spørge lidt ind til dig, dit liv, dine ønsker og interesser. Det gør vi, så vi kan få en fornemmelse af, hvilke tilbud der kan være relevante for dig.
Efterfølgende vil du blive kontaktet af din frivilligguide, som har fundet 1-2 tilbud, der kunne være interessante. Hvis du ikke finder disse tilbud interessante, vil frivilliguiden finde alternative forslag.
Hvis der er et tilbud, som lyder interessant, kan en af vores frivillige tage med dig første gang, når du skal ud i foreningen.
Forløbet kan til hver en tid afsluttes, hvis man ønsker dette.
Vil du vide mere om Vi bygger bro, blive frivillig fællesskabsguide eller høre om mulighederne for at blive en del af et fællesskab, så kontakt os – vi bygger bro, og vi har også plads til dig.
Vil du være frivillig fællesskabsguide - Så læs mere her!
For mere info - kontakt os:
E-mail: ewn@fcgreve.dk
Telefon: 4411 5802.
