top of page
Få en mentor ved din side
​

Nogle gange er det rart at have én, der lytter, støtter og hjælper dig videre.

Er du mellem 15 og 29 år, og kunne du godt bruge en voksen at tale med?

Måske har du svært ved at finde retning i livet, mangler overblik eller struktur i hverdagen eller føler dig alene med dine tanker. Måske har du bare brug for én, der lytter, bakker dig op og hjælper dig med at tage næste skridt.

Hos Det Frivillige Mentorkorps i Greve kan du få en frivillig mentor, der er der for dig.

​

Hvad kan en mentor hjælpe med?

En mentor er en voksen, som har lyst til at bruge sin tid på at støtte dig i det, der er vigtigt for dig.

Det kan for eksempel være:

  • At få mere overblik og struktur i hverdagen.

  • At finde ud af, hvad du gerne vil med uddannelse, job eller fremtiden.

  • At få mod på at møde nye mennesker eller blive en del af et fællesskab.

  • At tale om tanker, bekymringer eller ting, der er svære.

  • At få støtte og opbakning til at tage de næste skridt i livet.

Du behøver ikke vide præcis, hvad du har brug for hjælp til. Det kan I finde ud af sammen.

Hvordan fungerer det?

Vi hjælper med at finde en mentor, der passer til dig og dine behov.

Du og din mentor mødes typisk 1-2 gange om måneden. I bestemmer sammen, hvad I skal lave. Det kan være en gåtur, en kop kaffe, en aktivitet eller bare en god snak.

Det vigtigste er, at du føler dig tryg, og at I sammen finder ud af, hvad der giver mening for dig.

Din mentor er ikke en behandler eller sagsbehandler, men en frivillig voksen, som gerne vil lytte, støtte og hjælpe dig videre.

​

Har du lyst til at få en mentor?

Du behøver ikke stå med det hele alene.

Hvis du tænker, at en mentor måske kunne være noget for dig, er du altid velkommen til at kontakte os. Du behøver ikke have besluttet dig på forhånd.

Vi tager gerne en uforpligtende snak om, hvad du har brug for, og hvordan en mentor måske kan hjælpe dig.

 

Kontakt Det Frivillige Mentorkorps i FrivilligCenter Greve

📧 Ewn@fcgreve.dk
📞 44 11 58 02

Vi glæder os til at høre fra dig!

bottom of page