Centerleder i Frivilligcenter Greve (barselsvikariat)
​
Opstart: 1. marts
Arbejdssted: Frivilligcenter Greve, Greveager 9, 2670 Greve
​
Frivilligcenter Greve søger en engageret og stærk relationsskabende barselsvikar til stillingen som centerleder
Som barselsvikar for centerlederen får du det overordnede ansvar for den daglige drift af Frivilligcenter Greve og for at understøtte det lokale foreningsliv, frivilligheden og fællesskaberne i kommunen. Du bliver tovholder for en bred vifte af projekter, samarbejder og indsatser, der gør en reel forskel for borgere og foreninger i Greve.
Dine primære arbejdsopgaver:
-
Daglig ledelse af sekretariatet, herunder både lønnet personale (5) og frivillige.
-
Overordnet ansvarlig for 8 fondsstøttede projekter.
-
Rådgivning af borgere og foreninger om frivillighed, fundraising, projektudvikling, rekruttering m.m.
-
Ansvarlig for implementering af frivilligcentrets nye strategi (2026-2030).
-
Økonomistyring i tæt samarbejde med bogholder og kasserer.
-
HR-opgaver: Sygemeldinger, tidsregistrering, rekruttering og kontrakter samt ferie, refusion og løn i samarbejde med ekstern konsulent.
-
Sekretariatsfunktion for bestyrelsen samt ansvar for medlemspleje.
-
Opsøgende arbejde og netværksdannelse blandt foreninger, samarbejdspartnere, kommune, virksomheder og politikere.
-
Ansvarlig for kompetenceudvikling af frivillige og foreninger.
-
Fundraising ifm. puljer, fondsansøgninger og sponsorater.
-
Planlægning og afvikling af større events.
Vi søger dig, som:
-
Har erfaring med ledelse – gerne indenfor frivilligområdet eller civilsamfundet.
-
Har forståelse for foreningsliv og frivillighedens vilkår.
-
Kan arbejde både strategisk og praktisk – og trives med mange forskellige opgaver.
-
Er god til at skabe relationer og trives i en udadvendt rolle.
-
Har stærke kommunikations- og samarbejdsevner.
-
Er struktureret, selvstændig og initiativrig.
Vi tilbyder:
-
En meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for frivillige og fællesskaber i Greve.
-
En varieret arbejdsdag med både strategiske og praktiske opgaver.
-
Mulighed for at præge udviklingen af frivilligheden i kommunen.
-
Et lille, socialt, dedikeret og fagligt stærkt team.
​
Om stillingen:
Stillingen er en barselsvikarstilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. marts. Vikariatet løber 11-12 måneder (endnu ikke fastlagt). Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Der er fast hjemmearbejdsdag om fredagen. Der forekommer aftenarbejde og sjældent weekendarbejde.
Sådan søger du:
Send din ansøgning og CV i en samlet pdf (skriv dit navn som det første i filnavnet) til Nicoline Alletorp på centerleder@fcgreve.dk senest den 4. januar. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nicoline på mail eller tlf. 44 10 75 19.



