Samarbejde med virksomheder

Mulighederne er mange for foreningen og virksomheden, men det kræver ressourcer at starte et samarbejde og at vedligeholde det. Der er stor forskel på tanke- og arbejdsgange i virksomheder og foreninger, og dermed visse faldgrupper og en række spørgsmål, som er vigtige at være opmærksom på, inden I indgår et samarbejde – særligt hvis samarbejdet ikke blot handler om pengedonationer eller donationer af udstyr og inventar

I de seneste år er der kommet mere og mere fokus på samarbejde og partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Det kan fx være pengedonationer eller donationer af IT, kontorartikler eller møbler – men det kan også være virksomhedens medarbejdere, som bruger deres fritid eller arbejdstid på at hjælpe foreningen.

Medarbejderne kan fx deltage i enkeltstående aktiviteter, hvor de deltager i et arrangement, hjælper med at male og renovere foreningens lokaler, arrangerer et virksomhedsbesøg eller afholder et kursus for foreningens frivillige.

Medarbejderne kan også varetage løbende opgaver, hvor de i højere grad indgår i foreningens drift ved at hjælpe foreningen med IT, kommunikation og PR, fundraising, økonomisk og juridisk bistand eller ligefrem bliver lektiehjælpere eller deltager i værestedets daglige drift.

Et møde eller konsulentforløb kan fx handle om:

  • Hvad er jeres motivation og hvad vil I opnå?
  • Hvad kan være virksomhedens motivation og hvad kan I tilbyde en virksomhed?
  • Hvad vil I samarbejde omkring?
  • Hvilke virksomheder passer til jeres behov og værdier?
  • Hvordan kontakter I virksomheden?
  • Hvordan skal samarbejdet organiseret og plejes?
  • Skal I have en samarbejdsaftale?

Udskriv E-mail

Find forening

find forening
Find en forening i Greve

Bliv Frivillig

bliv frivillig
Unge og frivillighed

Sommerfestival

logosommerfestivallilleLæs mere

Selvhjælp

selvhjaelp
Mulighed for selvhjælp